Zermatt

Så er den sidste hele dag i Zermatt ved vejs ende. I dag stod den på afslappet byvandring i selve Zermatt, og det var vist også lige hvad kroppen trængte til efter 3 dages intense bjergvandringer 😉

Jeg sov lidt længere i dag og tog ekstra lang tid ved morgenmadsbuffeten, da dagen for en gangs skyld startede med lidt smådryp hernede. Efter lidt ekstra dasen på hotelværelset tittede solen dog frem omkring middagstid, hvorefter jeg drog ud i byen.

Zermatt har kun omkring 6000 indbyggere, men over 100 restauranter, endnu flere hoteller, og selvfølgelig også rigtig mange butikker. Alligevel føles det ikke som “for meget”, bl.a. fordi arkitekturen er så hyggelig og rustik og fordi det hele foregår i et roligt og ustresset tempo på trods af de mange turister, der uundgåeligt altid præger bybilledet.

Jeg kom ikke ud i alle afkroge af byen, da der var så mange seværdige steder og gader i bymidten, at jeg simpelthen var nødt til at komme tilbage til nogle af dem et par gange 😊 Jeg fik besøgt en del af de hyggelige og interessante butikker, jeg fik nydt en god frokost – og så var jeg meget spændt på at opleve den lokale gedeparade, som bestemt ikke skuffede 🐐🐐🐐😃

Alt i alt var det en rigtig fin dag i et afslappet tempo og en dejlig afslutning på opholdet her i Zermatt.

I kan se billeder fra dagens byvandring ved at trykke lige her.

I morgen er det så transitdag og tid til at lægge Zermatt bag mig. Ved middagstid går jeg efter planen ombord på toget, og jeg glæder mig til turen, som forhåbentlig bliver en oplevelse. Lidt før aftenstid bør jeg ankomme til Brunnen ved Luzernsøen, hvor der venter nye vandreoplevelser, om vejrguderne vil 😀🤞

5 thoughts on “Zermatt

  1. Sikke billeder og videoer. Du er ekspert i at finde de flotte og spændende steder. Hvor er det en hyggelig og skøn by. Så meget at studere. Tak for det hele. God tur til Brunnen i dag. Kh f og m.

    PS. Far er endnu ikke stået op, så vi har ikke kigget endnu.

  2. Hej. Tusind tak for det hele. Det er vi meget glade for. Og hvor har du fundet de billeder? På loftet? Fantastisk at se dem. Vi har vist aldrig set dem før. Vi nyder det hele. Rigtig god og oplevelsesrig dag til dig. Kh fra far og mor.

  3. Zermatt er en flot by. Fantastiske trähuse de har. Og flot parade. De geder må kunne höres langt väk haha.
    Kh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait